Radiomodtageren og radiola netværksrøret "Baikal".
NetværksrørradioerIndenlandskSiden 1956 har radiomodtageren og radiola netværksrøret "Baikal" produceret Berdsk Radio Plant. Baikal-radiomodtageren blev udviklet på Kozitsky Leningrad-anlægget i slutningen af 1954 (hovedbillede). Efter frigivelsen af en lille og eksperimentel batch blev produktionen af modtageren overført til Berdsk radioanlæg, hvor den begyndte at blive masseproduceret sammen med radiobåndet med samme navn i november 1956. Modtageren er en 6-rørs superheterodyne, der fungerer i intervallerne DV 2000 ... 723 m, SV 577 ... 187 m, HF, i 2 underbånd 75,9 ... 40 m og 36,3 ... 24,8 m og VHF rækkevidde 4,66 ... 4,11 m. Modtageren har en tonekontrol til LF, HF, AGC-system. VHF-radiostationer modtages på en intern dipol. Modtagerens akustiske system indeholder 2 højttalere 1GD-5. Den maksimale udgangseffekt for LF-forstærkeren er 2 W. Omfanget af reproducerbare lydfrekvenser ved modtagelse i VHF-FM-området er 100 ... 7000 Hz, når det modtages i AM-intervaller på 100 ... 4000 Hz. Modtageren drives af et elektrisk netværk på 110, 127 eller 220 V. Strømforbrug 55 W. Modtagermål 510x325x280 mm, vægt 11 kg. Prisen er 72 rubler 35 kopek siden 1961. Sammen med modtageren producerede anlægget også Baikal-radioen. Radioens design bortset fra den installerede universelle EPU, den modificerede sag, ligner modtageren. I nogle ret store partier af radioer og radioer var der en tuningindikator på 6E5C-lampen, i nogle var den fraværende. I modtageren og radioen blev højttalerne 2GD-3 (2GD-3R) senere installeret i stedet for højttalere 1GD-5, mens rækkevidden af reproducerbare frekvenser ved afspilning af plader og ved modtagelse på VHF-området blev udvidet til 80 ... 8000 Hz . Radioens vægt er 19 kg. Strømforbrug under EPU-drift - 70 watt. Prisen på Baikal-radioen er 87 rubler 95 kopecks.
