Stationær transistorradio "Ural-3".
NetværksrørradioerIndenlandskRadiola "Ural-3" i 1967 blev udviklet og produceret eksperimentelt af Sarapul-anlægget opkaldt efter Ordzhonikidze. Ved anlægget, i november 1967, blev flere lovende modeller af modtagere og radiosendere oprettet og forberedt til frigivelse, blandt hvilke Ural-3-radioen var. Udformningen af radiola ligner Ural-67 transistormodtageren, men har forskellige dimensioner og vægt. Radiola er beskrevet i tidsskriftet "Science and Life" nr. 7 for 1968. For fans af originale modeller anbefaler vi "Ural-3" radioen, lavet i form af et sofabord på et tværben. Hvis du åbner låget på den ene side, vil du se en radiomodtager med LW-, MW-, HF- (3 underbånd) og VHF-bånd. Ved at dreje bordet 180 grader kan du åbne pladespilleren, der er designet til tre omdrejningshastigheder på disken og afspilning af plader af enhver størrelse. Radioens dimensioner er 650x465x325 mm. Vægt 14 kg. Radiola inkluderede en fjernhøjttaler op til 3 meter. At dømme efter fotografierne kunne modtagerenheden og EPU-enheden på radioen adskilles.
